ANNEMETTE ROTHMANN

Jeg er uddannet Kranio-Sakral terapeut, pædagog og videre uddannet i terapeutisk retninger.
Jeg har mere end 15 års erfaring som behandler og mere end 20 års erfaring som pædagog/socialpædagog.
Mit fokus er at hjælpe med at finde vejen frem for den enkelte, en vej uden smerter og med øget energi, glæde og overskud, ved at frigive de ressourcer vi har, der er bundet i smerter og spændinger i kroppen.
Sammen finder vi det, der virker for dig.
Jeg er specielt interesseret kroppen som helhed, i sammenhænge mellem krop og sind og bliver stadig forbløffet, når jeg ser, hvad spændinger og skævheder i kroppen, betyder for kroppens funktion samt vores energi og overskud generelt.
Det er netop, når disse spændinger bliver løsnet og jeg ser et tidligere smerteplaget menneske, smilende fortælle, at nu er smerterne enten væk eller mindsket så meget, at livet og fremtiden ser mere behagelig og glædelig ud.
Det kan være en ny fornemmelse i kroppen at opleve smerterne er mindsket eller er væk.
Nogle har gået med smerterne/ubehaget længe og har helt glemt, hvor befriende det er, at mærke den afslappede smertefri/ubehagsfri tilstand og finde ro og nyde at kroppen igen fungerer med
energi, glæde og overskud.
∞ ∞ ∞
HVORFOR OPSTÅR SMERTERNE/SPÆNDINGERNE
måske har du været uheldig, er faldet, eller haft en længerevarende uhensigtsmæssig arbejdsstilling eller ligget dårligt om natten, eller måske sidder du uhensigtsmæssigt, når du slænger dig i sofaen
eller måske er der nogle temaer i livet, kroppen hjælper dig med at få fokus på.
Vi hjælpes ad med at finde årsagen, så du fremover selv kan være bevidst og hjælpe din krop til øget velvære i hverdagen.
HVORFOR KRANIO-SAKRAL TERAPI?
Jeg har altid haft udfordringer med mit bevægeapparat og efter invaliderende bækkenløsning i forbindelse med begge mine graviditeter, overvejede min læge, om næste skridt var førtidspension.
Da jeg hørte dette, tænkte jeg, det kan ikke passe! Det må jeg kunne gøre noget ved! hvorpå jeg startede min søgning udenfor det etablerede system og dets formåen på daværende tidspunkt.
Jeg fandt en lille beskrivelse af Kranio-Sakral terapi / holdningsændrende dybdemassage i et blad og tænkte, det skulle prøves.
Det er nu omkring 30+ år siden. Jeg kom til at fungere igen og ændrede spor i arbejdslivet, fra et stillesiddende monotont arbejde som revisor til pædagog, hvor jeg aktivt skulle bruge min krop.
Min første ansættelse som pædagog, var på et socialpædagogisk opholds- og behandlingssted, hvor jeg sideløbende begyndte på uddannelsen til Kranio-Sakral terapeut og da krop og sind hænger uløseligt sammen, brugte jeg dette som en supplerende behandling til de anbragte børns vanskeligheder og med stor effekt.
Da min yngste datter, som baby, begyndte at rejse sig og gå, havde hun svært ved at finde balancen.
Hendes venstre ben drejede ud til siden, så hun skulle ‘svinge’ benet med fremad, så hun satte sig hurtigt ned igen og var ikke så interesseret i at øve sig i at gå.
Lægen sagde ord som ‘klump fod’ – ‘ operation’, hvilket virkede voldsomt i mine ører, så igen : Det måtte der kunne gøre noget andet ved!
Jeg tog hende med til Kranio-Sakral terapi/holdningsændrende dybdemassage behandlinger,
Her fik hun løsnet de spændinger og skævheder, der trak ubalance i hendes holdning, hvilket gjorde, at hun kort efter fandt balancen, havde lyst til at komme op og gå og kunne herefter træne sin gang.
Gennem mit liv, har jeg, når jeg har haft brug for hjælp,
fundet den mest optimale hjælp, hvor jeg selv har fået muligheden for,
at tage medansvar i min udvikling, med støtte og hjælp specifikt til
at finde, hvad der fungerer for mig.
Dette vil jeg gerne give videre.
Jeg virker med den tid, ro og nærvær, der skal til, for at skabe den tryghed, du har brug for, for at udvikle dig, i vores samarbejde.
∞ ∞ ∞
Energi skal frigives og energi skal ledes.

MIN RELEVANTE PRAKSISERFARING
- mere end 15 års erfaring som Kranio-Sakral Terapeut, både som ansat på et socialpædagogisk opholds- og behandlingssted, samt som selvstændig.
- socialpædagogisk/terapeutisk/ledelses arbejde samt rollen som vejleder for børn og unge på socialpædagogiske opholds- og behandlingssted.
- socialpædagogisk/terapeutisk/koordinator arbejde på offentlige specialinstitutioner samt almen skole/fritidsområdet inkl. undervisning i indskolingen
RELEVANTE UDDANNELSER OG KURSER
- KST – Kranio Sakral Terapeut fra KST Akademiet, Silkeborg.
- KST I, KST II, KST III, Ret nakke og ryg I og II, Organmassage I og II, Børn og KST I og II, Tæt på hjernen. Certificeret og RAB-godkendt.
- Anatomi, fysiologi og sygdomslære fra Karsten Munk Akademiet
- Anatomi, fysiologi og sygdomslære på sygeplejeniveau.
- Videregående uddannelse i ACT (Acceptance and Commitment Therapy), Kognitivgruppen Aarhus.
- ACT . Baseret på kognitiv adfærdsterapi.
- MBSR – Mindfulness Baseret Stress Reduktion.
- Mindfulness til træning i bevidst nærvær
- Systemisk pædagogik i skole og miljø.
- Terapeutisk arbejde med børn med adfærdsproblemer. DISPUK
- Systemisk Teori og Metode.
- Den systemiske tænknings grundpricipper.
- Vejledende personligt udviklende samtaler ved Karsten Munk.
- Holistisk vejledning. Personlig udvikling og indsigt i sammenhænge.
- Socialpædagog fra VIA University College, Viborg
- Voksen Pædagogisk Kursus. VIA University College, Skive
- Praktikvejleder. Diplomuddannelse. VIA University College, Viborg
- Idrætsleder uddannelse, 2x 20 uger
- Intern ledelsesuddannelse, socialpædagogisk behandlings- og opholdssted.
- Diplom ledelse og organisation. VIA University College, Viborg
